Blowerdoor test

Holder dit hus tæt?

 

En blowerdoor test anvendes til at identificere utætheder i en bygnings klimaskærm. Der vil typisk opstå utætheder ved døre, vinduer og langs samlinger mellem bygningsdele. Den kolde luft udefra presses ind igennem klimaskærmens utæthed, mens den varme luft indefra suges ud. Det kan medføre et varmetab, der koster dig mange penge, og det kan skabe et dårligt indeklima, der har betydning for du og din families sundhed. Derudover kan der opstå skader på ejendommen, hvis der er utætheder i klimaskærmen, fordi vanddamp i varm luft danner kondens, når den suges ud. Dermed er der risiko for en ophobning af fugt i bygningskonstruktionen, hvilket igen giver gode livsbetingelser for skimmelsvamp og i værste fald medfører en nedbrydning af bygningen på grund af svamp og råd. Det er vigtigt, at bygninger bliver ventileret af hensyn til indeklimaet, men det er afgørende at det er en kontrolleret udluftning; ikke en udluftning der styres af utætheder i boligen. Et godt indeklima spiller en stor rolle for vores almene komfort og sundhed.

 

Ved en blowerdoor test kan lufttæthedskravet eftervises. Under en sådan blowerdoor test erstatter man midlertidigt en indgangsdør med en fleksibel specialdør med indbygget ventilator. Ved hjælp af ventilatoren skaber man en trykforskel mellem ude og inde, og luftstrømmen kan nu måles gennem ventilatoren.

 

Hvilke bygninger kan få en blowerdoor test? 

 

Alle bygninger kan blowerdoor testes, uanset størrelse. Vi udfører blowerdoor test af alt fra et enkelt rum eller vindue til bygninger på flere tusinde kvadratmeter. Alle test bliver udført i henhold til standarden DS/EN13829. Myndighederne stiller blowerdoor test som krav i forbindelse med byggetilladelse. Via bygningsreglementet har de lokale myndigheder pligt til at stille kravet i minimum 5% af alle byggesager. Flere og flere kommuner er begyndt at stille blowerdoor test som krav til alle bygninger, der er varmet op til over 15°C. Det er bygherrens ansvar at kravene i byggetilladelsen er overholdt.


En undersøgelse af tætheden via en blowerdoor test kombineres ofte, især hvis testen viser at bygningen ikke lever op til bygningsreglementets krav, med en undersøgelse, hvor lækager findes, således at de kan blive udbedret. Lækager kan f.eks. findes ved hjælp af termografi, med lufthastighedsmåler og/eller ved hjælp af røg.

 

Udfyld formularen til højre eller ring til din lokale Botjek afdeling for at få mere information om blowerdoor test.

 

Betal, når du selv har fået pengene

Botjek finans

Botjek tilbyder at finansiere dine omkostninger til tilstandsrapport, energimærkning og elinstallationsrapport, indtil dit hus er solgt. Dog højst i 12 måneder. Du bliver godkendt gennem en helt almindelig kreditvurdering. Og du får selvfølgelig en skarp og konkurrencedygtig rente.

Læs mere

EKSKLUSIVT
FOR BOTJEKS KUNDER

92% vil anbefale os

Forvent den største faglighed!
Vi ser gerne kunden kommer igen!
Vi overholder aftalerne!