Køberrådgivning

Få en uvildig og kompetent byggeteknisk vurdering af din kommende bolig

Drømmer du om at købe en bolig?

 

Køb af bolig er en stor beslutning. Uanset om du køber bolig for første gang eller har prøvet det før, står du over for en lang række faktorer, du skal tage stilling til. Vi kan hjælpe dig med at få klarlagt boligens tilstand og muligheder, så du kan træffe det rigtige valg.

 

Få faglig indsigt, inden du køber

 

Botjek er Danmarks førende leverandør af uvildig køberrådgivning, når du overvejer at købe bolig. Med erfaring fra mere end 10.000 årlige ejendomsbesigtigelser, giver vores eksperter dig fakta om boligens nuværende tilstand og viden om den fremtidige vedligeholdelse. Har du ønsker om at bygge om eller til, kan vi drøfte mulighederne.

 

Vores rådgivere har mange års erfaring med rådgivning om boliger og er uddannede bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører, bygningssagkyndige eller energikonsulenter.

 

Din uvildige rådgiver

 

Banken kan hjælpe dig med de økonomiske aspekter ved køb af bolig. Advokaten tager sig af det juridiske. Vi har faglig viden og erfaring med boliger, så vi kan vurdere boligens generelle tilstand og rådgive dig, inden du køber. På den måde sikre du, at du ved hvad du går ind til for dermed at undgå ubehagelige overraskelser. Og vi er 100 % på din side og varetager kun dine interesser.

 

Hvad indeholder vores køberrådgivning?

  • Gennemgang af boligen med fokus på fejl og mangler

  • Gennemgang af ejendommens rapporter, f.eks. tilstandsrapporten, energimærket, eleftersynet, så du forstår, hvad anmærkningerne betyder i praksis

  • Vurdering af boligens skader og fejl samt et skøn over omkostningerne til at udbedre dem

  • Generel vurdering af ejendommen i forhold til tilsvarende ejendomme

  • Rådgivning om ejerskifteforsikring

  • Rådgivning om forventet vedligeholdelse af boligen, så I kender driftsomkostninger for fremtiden

  • Rådgivning om byggetekniske muligheder og udfordringer ved at ændre på boligen

 

Rådgivningen er typisk mundtlig og foretages altid på ejendommen i samarbejde med jer.

 

Kontakt din lokale Botjek afdeling, så vi kan give dig råd og vejledning inden du køber hus.