Beregnede og faktiske forbrug i et energimærke
Energimærke til ejerlejlighed
Det er lovpligtigt at have et energimærke til din ejerlejlighed eller andelslejlighed, hvis du skal sælge eller udleje. Energimærkningen fortæller, hvordan bygningens energimæssige tilstand er og belyser samtidig bygningens besparelsespotentiale ved energirenovering.
Alle bygninger på mere end 60 m² skal energimærkes ved salg, udlejning, annoncering og overdragelse. Det gælder både for hele bygningen og lejlighederne deri.
Det er bygningsejerens ansvar, at en bygning er energimærket. Hele bygningen energimærkes altid samlet, ligesom forbedringer af bygningen stort set altid sker på hele bygningen samtidig. Udgiften til energimærkningen bliver typisk lagt på bygningens varmeregnskab.
Energimærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for "varedeklaration", når en lejlighed skal sælges eller udlejes.


Energimærkningen giver samtidig et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad forbedringerne går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO₂ der kan spares, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.
Mærkningen bliver udført af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af
isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregner energikonsulenten bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v., hvilket resulterer i et givent energimærke.
Læs mere om energimærke her.
Det siger vores kunder om os
Viden og råd


Energimærket - en guide til dig som boligejer

FAQ om energimærkning til ejerlejlighed
Hvornår er energimærkning af en ejerlejlighed lovpligtig?
Energimærke er lovpligtigt ved salg, udlejning, annoncering eller overdragelse af ejer- og andelslejligheder.
Hvordan energimærkes en ejerlejlighed?
Hele bygningen energimærkes samlet. Det betyder, at energimærket dækker både den enkelte lejlighed og ejendommen som helhed.
Hvem har ansvaret for at få udarbejdet energimærket?
Det er bygningsejerens ansvar.
Hvor længe er et energimærke gyldigt?
I op til 10 år. Hvis der udføres energiforbedringer eller ændringer i bygningen, som påvirker bygningens ydeevne, så er energimærket ikke gyldigt mere og bør fornyes for at afspejle den aktuelle energistandard.
Hvad viser energimærket?
- Bygningens energiforbrug på skalaen A–G det er fra A2020-G
- Beregnet forbrug under standardbetingelser
- Forslag til rentable forbedringer med skøn på pris og forventet besparelse på el, varme og CO₂-udledning
Hvordan udarbejdes energimærket?
En energikonsulent måler bygningen op og vurderer bl.a. isolering, vinduer, døre og varmeinstallationer. På den baggrund beregnes energiforbruget ud fra ensartede standardforudsætninger.
Hvilken værdi har energimærket for køber eller lejer?
Det fungerer som en varedeklaration over boligens energimæssige stand og giver køber eller lejer indsigt i både forbrug og forbedringsmuligheder, inden der indgås aftale.
Hvad koster et energimærke til ejerlejlighed?
Prisen afhænger af ejendommens størrelse og antal enheder. Kontakt Botjek for et uforpligtende tilbud.
Hvordan bestiller jeg et energimærke til min lejlighed?
Du kan bestille online via Botjeks kontaktformular eller kontakte den lokale afdeling. Vi vender tilbage inden for 24 timer på hverdage.














